Vilkår og betalingsbetingelser
for samarbejdet med Mikael Hoffmann
Betaling
Mine betalingsbetingelser er bankoverførsel forud inden sessionen.
Det er det letteste for mig at holde styr på rent regnskabsmæssigt, og det betyder samtidig, at vi ikke behøver at sidde og bruge tid på byttepenge og kvitteringer i terapitiden.
Nogle klienter fortæller mig også, at de foretrækker ikke at sidde og afregne lige efter en terapitime, men hellere vil afslutte timen med de positive ting, de har fået ud af sessionen.
Jeg slipper også for at bruge tid på kontorarbejde og regnskaber, og kan i stedet bruge tiden på at koncentrere mig om at hjælpe mine klienter.
Oprindeligt var det et rod for mig at holde styr på, hvem der havde betalt, og hvem der ikke havde. Det er meget lettere for mig nu, hvor alle betaler forud til min bankkonto.
Endvidere slipper jeg for at skulle gå i banken med kontanter. Jeg sparer både tiden og gebyret.
Venligst betal fakturaen senest to arbejdsdage inden den pågældende session.
Husk i emnelinjen på indbetalingen til banken at skrive fakturanummeret først og derefter dit fornavn. Det vil lette min regnskabsføring betydeligt. (“1234 dit-fornavn”)
Afbud
Hvis du får brug for at melde afbud, så gør det venligst hurtigst muligt, og senest to arbejdsdage før, enten pr. telefon, mail eller SMS. Ved senere afbud betales normalt honorar for sessionen, fordi jeg ikke kan nå at genbesætte tiden med en anden klient.
Hvis du ikke får en kvittering/svar fra mig på dit afbud, har jeg ikke modtaget det. Venligst prøv igen, eller brug en anden metode.
Hvis du beslutter dig for at afbryde Forløbet, betaler du kun for de timer, du har forbrugt og får resten af pengene tilbage. Dog skal du lige være opmærksomme på, at det så er de specifikke timer, du betaler for, dvs at efter klokken 18 og i weekenden er der 50% tillæg på timeprisen, samt at der i tilfælde af afbrydelse af Forløbet også vil være et administrationsgebyr på 1.500 kroner.
Forløbet skal helst afvikles inden for tre måneder, for at du kan få det største udbytte af min hjælp. Imidlertid er der intet i vejen for, at vi afholder de sidste af sessionerne efter de tre måneder, hvis der er specielle grunde til dette. Jeg er meget fleksibel på dette punkt.
Indtil tre måneder efter, at vi er startet på Forløbet, kan du vælge at afbryde Forløbet og få de penge tilbage, du ikke har forbrugt. Men efter de tre måneder er der ingen tilbagebetaling.
Dog kan du som sagt stadig bruge de resterende timer i Forløbet og strække det så længe, der er behov for det.
Et gennemtestet system
Grunden til, at jeg har så restriktiv en betalingspolitik, er fordi jeg har opdaget, at det har en fantastisk positiv effekt på motivationen til at ville investere i den nødvendige forbedring af livet.
Når man i forvejen har betalt en masse penge for noget bestemt (fx en ferie, en bil eller lignende), vil man også have mest muligt ud af det.
Og det er nok heller ikke helt tilfældigt, at jeg har så stor succes med dét, jeg laver.
Min succes-rate var i august 2024 på 83%, hvilket vil sige, at langt de fleste af mine klienter opnår deres mål.
Og det er jo ikke så ringe endda…..

Mikael Hoffmann
Master-coach og psykoterapeut
Telefon 21 79 18 50