Når kroppen føles syg, men alarmen står på
Kan angst give forhøjet temperatur?
Angst kan give varmefornemmelse og sved, men giver normalt ikke egentlig feber.
Du mærker varme i ansigtet og tænker straks: “Er jeg ved at blive syg?”
Du måler temperaturen – og får lyst til at måle igen fem minutter senere.
Måske fryser du kort efter, selv om kroppen føltes brandvarm.
Tankerne begynder at lede efter forklaringer, og uroen vokser.
Jo mere du mærker efter, desto mere overbevist bliver du om, at noget er galt.
Forhøjet temperatur kan derfor blive både et kropsligt spørgsmål og en kilde til angst.
Varme er ikke det samme som feber
Angst aktiverer kroppens alarmberedskab.
Det kan få pulsen og vejrtrækningen til at stige, musklerne til at spænde og svedproduktionen til at øges.
Nogle oplever også hedeture, kuldegysninger, rysten eller en fornemmelse af varme i kroppen.
Det kan føles meget fysisk og overbevisende.
Men en varmefornemmelse er ikke nødvendigvis det samme som, at kroppens kernetemperatur er forhøjet.
Feber skyldes typisk, at kroppens temperaturregulering er påvirket, ofte i forbindelse med infektion eller anden fysisk sygdom.
Angst kan derimod få dig til at føle dig varm, svedig eller utilpas uden nødvendigvis at give dig feber.
Hvis du har målt en vedvarende temperaturstigning, skal du ikke automatisk forklare den med angst.
Ved tvivl, vedvarende feber eller tydelig sygdomsfølelse bør du kontakte DIN læge.
Det typiske bekymringsmønster
Først kommer fornemmelsen
Du mærker varme, sved eller uro i kroppen. Det kan opstå under en samtale, på arbejde, i en bus eller når du ligger i sengen om aftenen.
Du tænker måske:
- “Jeg er varm – det må være feber.”
- “Hvad nu hvis jeg fejler noget alvorligt?”
- “Jeg skal kontrollere temperaturen igen.”
- “Hvorfor føles min krop så mærkelig?”
Så begynder kontrollen
Du måler temperaturen flere gange, søger efter symptomer på nettet eller spørger andre, om du ser syg ud.
Målingen giver måske kortvarig lettelse, men snart begynder tvivlen igen.
På den måde bliver kontrollen en del af problemet.
Den lærer hjernen, at varmefornemmelsen er farlig, og at du kun kan være tryg, hvis du undersøger den endnu en gang.
Til sidst vokser symptomerne
Jo mere du fokuserer på kroppen, desto tydeligere bliver små ændringer.
Pulsen mærkes kraftigere, vejrtrækningen ændres, og du bliver mere opmærksom på sved, kulde og varme.
Angsten kan dermed forstærke de kropslige fornemmelser, som oprindeligt satte bekymringen i gang.
Husk, at dét, vi fokuserer på, vokser. Græsset er ikke grønnest på den anden side af hegnet, men derimod dér, hvor vi vander det
Det afgørende skifte
Det vigtige er ikke at overbevise dig selv om, at alle kropslige symptomer er ufarlige.
Det ville være en usikker og uhensigtsmæssig regel – fordi kroppen er et måleinstrument, der skal advare dig mod mulige farer.
Det afgørende skifte er at lære forskel på:
- En varmefornemmelse og en målt temperatur.
- Angstens alarm og tegn på fysisk sygdom.
- Fornuftig opmærksomhed og gentagen kontrol.
- Et kropsligt signal og den historie, angsten fortæller om signalet.
Du skal altså ikke ignorere kroppen. Du skal lære at undersøge den roligt og passende, uden at lade bekymringen bestemme, hvor mange gange du skal måle eller søge information.
Hvad kan du gøre i øjeblikket?
1. Mål én gang på en rolig måde
Hvis du har en konkret grund til at måle temperaturen, så gør det ordentligt og følg anvisningen til termometeret.
Undgå at måle igen og igen for at opnå fuldstændig sikkerhed.
2. Beskriv det, du faktisk mærker
Sig for eksempel:
“Jeg føler mig varm og urolig. Jeg ved endnu ikke, om jeg har feber.”
Det er mere præcist end straks at konkludere, at du er syg.
3. Flyt opmærksomheden
Sæt dig behageligt, drik lidt vand, og læg mærke til fem ting, du kan se eller høre.
Målet er ikke at tvinge angsten væk, men at vise hjernen, at du også kan være til stede uden konstant kropskontrol.
4. Vurder helheden
Se ikke kun på varmefornemmelsen.
Er du tydeligt syg?
Har du andre symptomer?
Har temperaturen været vedvarende forhøjet?
Ved alvorlige eller vedvarende symptomer skal du kontakte læge.
Hvornår bør du søge lægehjælp?
Angst bør ikke bruges som forklaring på alle temperaturstigninger.
Kontakt din læge, hvis du har vedvarende feber, bliver tydeligt dårlig, får stærke smerter, åndenød, påvirket bevidsthed eller andre symptomer, der bekymrer dig.
Søg akut hjælp ved alvorlige symptomer eller hurtig forværring.
En lægelig vurdering kan være vigtig, især hvis du ikke ved, om det er angst eller noget fysisk.
Når en læge har vurderet, at der ikke er tegn på akut sygdom, kan du arbejde med den del, der handler om kropsfokus, katastrofetanker og gentagen kontrol.
Angst kan føles fysisk uden at være farlig
Det kan være svært at stole på kroppen, når angst føles som varme, kulde, rysten, hjertebanken eller svimmelhed.
Men en stærk kropslig oplevelse er ikke automatisk et tegn på fare.
Forhøjet temperatur skal tages alvorligt, når der faktisk er tale om en vedvarende målt temperatur eller andre tegn på sygdom.
En kortvarig varmefornemmelse under angst kan derimod være en del af kroppens alarmreaktion.
Hvis du ofte bliver fanget i bekymringer om temperatur og sygdom, kan du begynde med at registrere mønsteret uden straks at kontrollere det.
Med den rette støtte kan du lære at være mere rolig omkring kroppens signaler og samtidig reagere ansvarligt, når der er grund til det.
Et roligt næste skridt
Du behøver ikke løse hele angsten på én gang.
Begynd med at skelne mellem dét, du mærker, dét du ved, og dét du frygter.
Hvis bekymringen fylder meget i hverdagen, kan en samtale med en kvalificeret angstcoach hjælpe dig med at forstå mønsteret og finde en mere tryg måde at håndtere kropslige fornemmelser på.
Giv mig et ring, så vi kan aftale et tidspunkt for en gratis afklarende telefonsamtale, hvor vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.