Funktionel kontekstualisme er et grundlæggende videnskabeligt princip i Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
Det understreger, at enhver adfærd skal undersøges i den kontekst, hvor og hvornår den sker, og at adfærdens funktion skal overvejes.
For eksempel, tag adfærden “at gå”:
- At beskrive den blotte fysiske handling af ben, der svinger frem og tilbage, er ikke tilstrækkeligt.
- Det er nødvendigt at erkende, at der er et gulv og rum omkring en, for at forstå “at gå”.
- “At gå” eksisterer kun i forhold til det miljø, hvor hastigheden kan måles (kontekst).
- Hvad er funktionen af “at gå”? Er det for at komme et sted hen, eller er det for at motionere på et løbebånd?.
Angst og undgåelse er ikke altid dårlige ting i visse kontekster og når det tjener et bestemt formål.
Hvis man for eksempel går ned ad en øde gade, og en fremmed nærmer sig råbende (kontekst), vil angsten aktivere kamp- eller flugtresponsen for at redde ens liv, og man løber væk fra situationen (funktion).
Men hvis man oplever angst i en munter social sammenhæng, kan man vælge at bekæmpe angsten og arbejde med den, i stedet for at løbe væk fra mennesker, man holder af.
ACT er mere en procesorienteret tilgang end en stiv skole inden for psykoterapi, og den kan inkorporere enhver evidensbaseret intervention.
ACT bruger accept og mindfulness-processer til at hjælpe folk med at forholde sig anderledes til ubehagelige tanker og følelser, og den anvender også engagement og adfærdsændringsprocesser til at hjælpe dem med fleksibelt at bevæge sig i retning af et mere tilfredsstillende liv.