Hvorfor bliver nogle mennesker afhængige?
Afhængighed handler ofte ikke om manglende viljestyrke, men om hjernens forsøg på at dæmpe angst, uro, stress eller følelsesmæssig smerte.
Når du forstår årsagen bag trangen, bliver det lettere at skabe varig forandring.
Afhængighed er ofte et forsøg på at dæmpe angst – ikke et tegn på svaghed
Måske lover du dig selv, at det er sidste gang.
Sidste cigaret.
Sidste glas vin.
Sidste time på sociale medier.
Sidste gang du dulmer uroen med mad, shopping eller arbejde.
Alligevel vender trangen tilbage.
Hvis du kan genkende dette mønster, er du langt fra alene.
Og måske er problemet slet ikke, at du mangler viljestyrke.
Måske forsøger dit nervesystem bare at finde ro på den hurtigste og letteste måde, det kender.
Din hjerne forsøger ikke at modarbejde dig
Som angsthåndteringscoach møder jeg ofte mennesker, der skammer sig over deres vaner.
De kalder sig selv svage, dovne eller håbløse.
Men i virkeligheden ser jeg noget helt andet.
Jeg ser mennesker, der gennem lang tid har forsøgt at håndtere indre uro, angst, ensomhed eller følelsesmæssig smerte med de redskaber, de havde til rådighed.
Det giver et helt andet udgangspunkt.
For hvis en vane engang har hjulpet dig med at overleve en svær periode, giver det mening, at hjernen bliver ved med at foreslå denne løsning.
Når angsten bliver for stor, søger hjernen lindring
Angst er ikke kun tanker.
Angst mærkes i kroppen.
Hjertet banker.
Musklerne spænder op.
Vejrtrækningen bliver hurtigere og kortere.
Tankerne kører i ring.
Når kroppen oplever denne belastning igen og igen, vil hjernen naturligt søge mod noget, der skaber lettelse.
Det kan være:
- alkohol
- sukker
- nikotin
- medicin
- sociale medier
- shopping
- spil
- porno
- arbejde
- overdreven motion
Det er sjældent selve aktiviteten, hjernen længes efter.
Den længes efter følelsen bagefter.
Et øjebliks stilhed.
Et øjeblik uden angst.
Afhængighed handler ofte om regulering af følelser
Når en bestemt vane midlertidigt dæmper ubehaget, lærer hjernen hurtigt sammenhængen.
Den tænker ikke:
“Det her er usundt.”
Den tænker:
“Det her hjælper.”
Derfor kan trangen føles utrolig stærk, selv om du véd, at vanen skaber problemer på længere sigt.
Hjernen prioriterer nemlig kortsigtet tryghed højere end langsigtet fornuft.
Et mønster
Mange beskriver et forløb, der ser sådan ud:
Før vanen
- uro
- angst
- stress
- tomhed
- ensomhed
- selvkritik
Under vanen
- lettelse
- ro
- pause
- følelsesløshed
Efter vanen
- skyld
- skam
- dårlig samvittighed
- endnu mere angst
Og sådan fortsætter den onde cirklen.
Ikke fordi du er svag.
Men fordi hjernen forsøger at gentage det, der tidligere har skabt lindring og ro.
Det afgørende skifte
Den største forandring begynder ofte med ét enkelt spørgsmål.
Du skal ikke spørge dig selv:
“Hvordan slipper jeg af med trangen?”
Men derimod:
“Hvad forsøger trangen at hjælpe mig med?”
Når du bliver nysgerrig i stedet for fordømmende, opdager du ofte, at afhængigheden ikke er selve problemet.
Den er en løsning.
Bare ikke en god løsning, der virker på lang sigt.
Fire enkle trin, når trangen melder sig
Du behøver ikke ændre hele dit liv på én gang.
Begynd med små skridt.
1. Stop op i ét minut
Læg mærke til, hvad du føler, før du gør noget.
2. Navngiv følelsen
Er det angst, ensomhed, stress, vrede eller tristhed? Sig det navn, du mærker, for dig selv.
3. Spørg dig selv:
“Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?”
4. Vælg én sund handling først
Det kan være en kort gåtur, et glas vand, en vejrtrækningsøvelse eller en samtale med et menneske, du føler dig tryg ved.
Det handler ikke om at være perfekt.
Det handler om at give hjernen nye erfaringer.
Trygge relationer beroliger nervesystemet
Mennesker er ikke skabt til at klare alting alene. Vi er “flok-dyr.”
Når vi føler os set, forstået og accepteret, falder kroppens alarmberedskab ofte helt naturligt.
Derfor oplever mange, at trangen bliver mindre, når de får mere nærvær, mening og gode relationer ind i deres liv.
Det betyder ikke, at kærlighed alene fjerner en afhængighed.
Men trygge relationer kan gøre det langt lettere at vælge en ny retning.
Du behøver ikke kæmpe imod dig selv
Mange forsøger at overvinde afhængighed ved at presse sig selv hårdere.
Men selvkritik skaber sjældent indre ro.
Forståelse gør.
Forandring er ikke bedre. Bedre er bedre.
Når du opdager, hvad din angst, din uro eller din afhængighed forsøger at fortælle dig, bliver det muligt at arbejde med årsagen frem for kun symptomet.
Det er her, den virkelige forandring begynder.
Se også min artikel på om dette emne på www.MikaelHoffmann.com/blog/hvorfor-bliver-nogle-mennesker-afhaengige
Afhængighed, angst, angsthåndtering, følelsesmæssig smerte, indre uro