Angsthåndtering: Sådan får du roen tilbage i krop og hoved
Banker dit hjerte, før dagen overhovedet er gået i gang?
Ja! Og det er ikke noget, du bilder dig ind.
Hvorfor sker det midt på en helt almindelig hverdag?
Fordi din krop tror, der er fare, selv når der ikke er nogen.
Den gode nyhed? Det kan du lære at håndtere.
Angst er et alarmsystem, der går i gang for tidligt
Som coach arbejder jeg hver dag med mennesker, der har det præcis sådan.
De fleste er overraskede over, hvor almindeligt det i virkeligheden er, og hvor lidt det har med svaghed at gøre.
Forklaret enkelt: Din hjerne har en del, der opdager fare.
Den er hurtig og effektiv, og den gør sit arbejde for at beskytte dig. Den er din ven.
Ved angst er den bare blevet for følsom.
Den slår alarm, når du står i supermarkedet, sidder i et møde eller ligger i sengen om aftenen.
Kroppen svarer med hjertebanken, trykken i brystet, svedige hænder og et hoved fuld af “hvad hvis”.
Det føles farligt, men det er det ikke.
Det er et naturligt beredskab, der kører på overarbejde.
Og netop derfor kan det også påvirkes.
Er symptomerne nye eller meget voldsomme, er det altid en god idé først at tale med din læge.
Det mønster, de fleste kender
Når jeg taler med mennesker med angst, genkender de næsten altid de samme trin:
- Du mærker uroen, og tankerne begynder at køre: “Hvad hvis det går galt?”
- Du undgår situationen, eller du sikrer dig ekstra, fx ved at tjekke, planlægge eller bede om bekræftelse.
- Du føler lettelse, og det føles som en løsning.
- Næste gang er angsten lidt større, og dit rum bliver lidt mindre.
Det er den fælde, der gør angst så svær at gøre noget ved – hvis man ikke véd hvordan.
Hver gang du undgår noget, lærer hjernen, at det var farligt.
Lettelsen er reel, men den holder kun lidt, – og regningen kommer senere.
Mange oplever med tiden, at livet bliver smallere og sværere uden at kunne sige præcis, hvornår det skete.
Skiftet: Fra at bekæmpe angsten til at håndtere den
Det, der skal ændres
De fleste forsøger at blive af med angsten.
De kæmper imod den, skubber den væk eller prøver at tænke den væk.
Men angst bliver ofte stærkere af modstand. Fordi den er din ven, og den vil ikke skubbes væk, fordi den jo prøver at beskytte dig.
Et reelt skifte opstår, når du holder op med at bekæmpe den og i stedet for begynder at møde den med ro, nysgerrighed og små, tålmodige skridt.
Det er kernen i god angsthåndtering: Du behøver ikke fjerne følelsen for at kunne handle.
Du lærer, at du kan mærke den og stadig vælge selv.
Fem enkle ting, du kan prøve allerede i dag
- Navngiv den. Sig stille til dig selv: “Det her er angst, ikke fare.” Alene det kan tage trykket lidt af.
- Forlæng udåndingen. Træk vejret roligt ind i fire sekunder og ud i seks til otte. Gør det i to-tre minutter. Lang udånding fortæller kroppen, at der er ro.
- Mærk dine fødder. Tryk dem mod gulvet, og nævn tre ting, du kan se omkring dig.
Det bringer opmærksomheden tilbage fra tankerne til nuet. - Tal til dig selv som til en ven. Skriv din “hvad hvis”-tanke ned, og spørg: “Hvad ville jeg sige til en, jeg holder af, hvis det var hans eller hendes tanke?”
- Tag ét lille skridt mod det, du undgår. Ikke det store spring, kun et lille et.
Små, gentagne skridt lærer hjernen, at du godt kan klare det.
Det handler ikke om viljestyrke, men om træning og vedholdenhed.
Ligesom en muskel bliver stærkere, bliver din evne til at være i uroen det også.
Hvis du går i træningscentret og gør det rigtige længe nok, får du større muskler.
Hvis du håndterer din angst, bliver den mindre.
Der er håb: Angst kan blive mindre og mindre
Angst er noget, hjernen har lært, og det betyder, at den også kan aflære det igen.
Det sker ikke på én dag (præcist som med musklerne i træningscentret), og det forløber sjældent lineært.
Der vil være gode dage og dage med tilbageskridt.
Det er helt normalt og er ikke et tegn på, at det ikke virker.
Dét, jeg ser igen og igen, er, at når mennesker begynder at forstå, hvad der sker, og får et par enkle redskaber, ændrer deres forhold til angsten sig.
Den fylder mindre.
Den bestemmer mindre.
Og livet begynder langsomt at åbne sig igen, hvad enten det er rejser, møder, bilkørsel, dyr, nattesøvn eller bare en rolig eftermiddag uden knude i maven.
Et blidt næste skridt
Du behøver ikke gøre det alene.
Hvis du har lyst til at tale om, hvordan angsten fylder hos dig, og hvad der kunne være et godt næste skridt, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende og tryg samtale.
Hos mig er der god tid, og du skal ikke forklare dig mere end det, du har lyst til.
Med den rette hjælp og lidt øvelse bliver angsthåndtering noget, du kan gøre med større ro og selvtillid.
Ring til mig, så vi kan aftale et tidspunkt for en gratis uforpligtende afklarende samtale over telefonen.