Hvordan angst udmønter sig
Vores følelser er både psykologi og bio-kemi, bio-elektricitet og bio-magnetisme i hjerne og krop.
Det er i det mindste, hvad vi indtil nu (2024) rent naturvidenskabeligt har opdaget.
Frygt er en reaktion på en konkret, umiddelbar trussel eller fare.
Det er en instinktiv følelse, der aktiverer kroppens kamp-eller-flugt-respons.
For eksempel, hvis du står overfor en aggressiv hund, vil du sandsynligvis føle frygt, fordi der er en direkte fare.
Frygt har lige siden ur-tiden været en medfødt respons.
Frygten har været med til at sørge for, at vi kunne overleve som menneskehed.
Angst er til forskel fra frygt en mere diffus og vedvarende følelse af bekymring eller uro, ofte uden en klar eller umiddelbar trussel.
Angst kan opstå som en reaktion på en potentiel eller forestillet fare eller usikkerhed om fremtiden.
Det er mere abstrakt og kan være til stede, selv når der ikke er nogen konkret fare i øjeblikket.
Så selv om begge følelser handler om at reagere på fare eller trussel, er frygt en mere specifik og øjeblikkelig reaktion, mens angst er en mere vedvarende og generel følelse af bekymring eller uro.
Et menneske med angst føler sig konstant bange.
Alt for mange mennesker lider af destruktiv angst i forskellige afskygninger og grader.
Angst kan ramme alle typer mennesker, uanset socioøkonomisk baggrund, køn, etnicitet, evner, intelligens, alder, status og så videre.
Angst kan påvirke familieforhold, sociale relationer, præstation på jobbet, ja, alle områder af livet.
Det skønnes, at omkring 20 % af befolkningen har oplevet og følt alvorlig angst på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Alle følelser og tanker er helt naturlige konsekvenser af oplevelser og erfaringer, og de er OK, også selv om de kan være både irrationelle og uden bund i virkeligheden.
Men konstant angst er følelsesmæssigt, mentalt og fysisk meget udmattende.
Kendetegn på angst
Når et menneske føler sig i fare, gennemgår kroppen og sindet visse ændringer, som reelt er symptomer.
De fysiske ændringer ved angst kan være:
1) Muskelstivhed (man stivnede for ikke at blive opdaget af et rovdyr, eller for bedre at kunne få øje på fjenden)
2) Øget svedafsondring (for at blive glat og slippe fri af fjendens greb)
3) Øget åndedræts-frekvens og -dybde (mere ilt til kroppen)
4) Blodet bliver ledt væk fra områder, der ikke er vitale, for eksempel fra hud, fingre, tæer og fordøjelse over til de store muskler (klar til kamp eller flugt)
5) Pupillerne i øjnene udvides (for at kunne få mere lys ind og dermed se bedre)
6) Følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i hænder eller fødder (bio-kemikalier)
7) Tør mund (spytproduktion nedsættes)
De adfærdsmæssige symptomer på angst kan være:
1) Ekstremt behov for kontrol
2) Modangreb, kritik og bebrejdelser
3) Manglende evne til at forholde sig stille og rolig (impulser til at handle sig ud af situationen)
4) Undgåelsesadfærd (skubbe det ubehagelige væk) med psykologiske forsvarsmekanismer såsom eksempelvis fortrængning, benægtelse, projektion, devaluering, aggression, generalisering, rationalisering, identifikation, splitting, regression og idealisering.
5) Negativitet og sortsyn (fokus på farerne)
6) Humørsvingninger eller irritabilitet (hormoner)
7) Ekstrem aktivitet (fokus på noget eller nogen uden for sig selv)
På længere sigt kan angsten og smerten blive så voldsom, at man ubevidst vil dæmpe det med fx øget forbrug af fx tobak, spiritus, narkotika, medicin, overspisning, underholdning og lignende bevidstheds-forskydende stimulanser, giftstoffer og aktiviteter.
De mentale symptomer på angst kan være:
1) Søvnbesvær (ligger vågen om natten med grublerier)
2) Tankemylder i dagtimerne
3) Gentagne flashbacks til traumatiske oplevelser (trækker på gamle erfaringer)
4) Mareridt
5) ”Sort hul” og tilbagetrækning
En kombination af forskellige faktorer som genetik, arv og miljø kan spille en rolle i årsagen til angst.
Der er sjældent en enkelt grund, men ofte flere faktorer, der forårsager angst.
Angst kan udvikle sig til andre lidelser
Angsten kan været et symptom, der dækker over andre årsager. Af gode grunde kan det være svært selv at få øje på. Hvis du eksempelvis hører en klokke, og ikke er klar over, at det er en brandalarmklokke, kan du finde på at gøre, hvad du kan, for at slukke for støjen. Det er først, når du har lært, at klokken betyder at det brænder et sted, at du måske fokuserer på at få slukket branden først. Derefter slukker klokken af sig selv.
Eller man ikke kan forstå, at man aldrig har nogen penge i slutningen af måneden. Der skal måske en bankrådgiver til at fortælle, at der er for mange udgifter og for få indtægter, og at dette er den reelle årsag til de finansielle problemer.
Hvis man ikke får gjort noget ved de reelle årsager til ubalancerne, men kun symptom-behandler dem, kan man risikere på længere sigt at få helbredsmæssige udfordringer.
Hvis du føler, at din angst aldrig går væk, kan du måske genkende dig selv i en af følgende angstrelaterede tilstande:
– Panikangst: Oplevelse af panikanfald på uventede tidspunkter. En person, der har haft en angst før, risikerer i højere grad at få det igen – især hvis angsten er ubearbejdet.
– Fobi: Overdreven eller irrationel frygt for bestemte ting, situationer eller aktiviteter.
– Generaliseret angst: GAD (Generalized Anxiety Disorder) kan defineres ved vedvarende og irrationel bekymring om forskellige ting. Personer med GAD kan forudsige katastrofer og være overdrevet bekymrede for penge, helbred, familie, arbejde eller andre problemer.
– Social angst: Intens og overdreven frygt for at blive fordømt af andre i sociale sammenhænge.
– Tvangstanker: Gentagelse af urimelige og påtrængende tanker, der får en til at gentage en bestemt adfærd.
– Separationsangst: Frygt for at blive adskilt fra familiemedlemmer eller venner.
– Sygdomsangst: Angst for det fysiske helbred. Og jo mere man fokuserer på det, jo større er risikoen.
– Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): En alvorlig, vedvarende angst især efter en traumatisk begivenhed.
Og der findes endnu flere typer angst end ovennævnte.
Behandling
Psykoterapi bruges effektivt til at behandle angst. Det er en årsagsbearbejdende behandlingsform uden bivirkninger, til forskel fra medicinsk behandling, som oftest kun er symptombehandling.
Hvis symptomerne kommer tilbage, efter at behandlingen er afsluttet, har man ikke adresseret årsagerne.
Angst er en vigtig følelse, der beskytter os mod fare. Men angst kan også skjule andre følelser, såsom at føle sig bange, forvirret, stresset, sårbar, skeptisk, bekymret, nervøs og lignende.
Når man oplever, at livet er blevet for udfordrende, og man ikke kan fungere ordentligt i hverdagen, er det ofte dér, at man får incitament til at gøre noget ved problemerne. Typisk er hyppigheden og kompleksiteten af angst dén impuls, der skal til, for at man opsøger professionel hjælp.
Den rette behandling kan hjælpe med at få en bedre livskvalitet, øget produktivitet og forbedrede relationer herunder i parforholdet og med børnene. Det kan også få positiv indflydelse på den generelle sundhed og velvære.