Årsager og symptomer
Angst er kroppens reaktion på stressende situationer.
Alle mennesker oplever det fra tid til anden.
Måske skal man offentligt holde en tale, eller man er på vej til en jobsamtale eller et stævnemøde.
Der er situationer, hvor det er helt normalt at føle sig ængstelig.
Det betyder nemlig, at man blandt andet strammer sig an og bliver mere årvågen.
På andre tidspunkter og i andre sammenhænge kan angst derimod forhindre en i at have et normalt og velfungerende liv.
Hvis symptomerne på angst forværres, kan de over tid være invaliderende og ødelægge gode oplevelser og relationer.
Her er de 3 ting, du bør vide om angst:
1. Angst kan udvikle sig til andre lidelser
Hvis du føler, at din angst har svært ved at forsvinde, kan du måske genkende dig selv i en eller flere af følgende angstrelaterede tilstande:
– Panikangst: Man oplever panikanfald på uventede tidspunkter. Hvis man har haft det før, er der stor risiko for at få det igen.
– Fobier: Overdreven eller irrationel frygt for bestemte ting, situationer eller aktiviteter.
– Generaliseret angst: (GAD) kan defineres ved vedvarende og irrationel bekymring om forskellige ting. Personer med GAD kan forudsige katastrofer og være overdrevet bekymrede for fx økonomi, helbred, familie, arbejde, trafik eller andre problemer.
– Social angst: Intens og overdreven frygt for at blive fordømt af andre i sociale situationer.
– Tvangstanker: Urimelige og påtrængende tanker, der gentager sig, eller tvinger en til at gentage en bestemt adfærd som en sikkerhedsforanstaltning for at skabe tryghed for sig selv.
– Separationsangst: Frygt for at blive adskilt fra familiemedlemmer eller venner.
– Sygdomsangst: Angsten for det fysiske og/eller psykiske helbred.
– Posttraumatisk stress (PTSD): En alvorlig, vedvarende angst efter en traumatisk oplevelse.
Og der kan også være andre lidelser end de ovennævnte.
2. Symptomerne er forskellige fra person til person
Din krop genkender angst, også selv om din hjerne ikke gør det.
Hvis du konstant spænder din kæbe eller får uventede mavesmerter eller ligger søvnløs om natten, kan det være tegn på angst.
Angstlidelser viser typisk symptomer, der opleves forskelligt fra person til person.
Nogle oplever deres angst gennem vrede, og udtrykker det fx mod deres nærmeste.
Andre lukker fuldstændigt ned i sociale situationer.
Begge dele er uhensigtsmæssige strategier, hvis man ønsker kærlighed, nærvær og vedvarende tryghed.
Der er både fysiske og psykiske symptomer:
- Fysiske: Fx hjertebanken, sveden, rysten, åndenød, tør mund, svimmelhed, kvalme, muskelspændinger, svært ved at sove eller problemer med at sidde stille.
- Psykiske: Eksempelvis overdreven bekymring, rastløshed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, genert, bange eller følelse af forestående katastrofe.
Disse og lignende symptomer er tegn på, at der er noget galt, som man måske skal gøre noget ved.
Det er ur-hjernen, der reagerer på en oplevet trussel.
Vores biologiske stressrespons er helt naturlig, men hvis den hele tiden er i overgear, uden at der er en reel grund til det, kan den gøre mere skade end gavn.
Oprindeligt handlede angst om at undgå at blive ædt eller dræbt, men hvis truslen ikke har tænder eller kløer, er det sikkert ikke livstruende. Men det kan selvfølgelig føles sådan.
I øvrigt bør vi i dag være betydeligt mere bange for hurtige biler end for farlige dyr, men hjernen har svært ved at følge med udviklingen på det punkt.
3. Angst kan behandles
Angstlidelser kan håndteres på forskellige måder, hvilket er afhængigt af, hvor slemt det er.
Der er mange måder at tackle angst på, fx med medicin, psykoterapi eller coaching.
At arbejde sammen med en dygtig professionel rådgiver kan hjælpe dig med at lære de rigtige strategier til at håndtere symptomerne og ultimativt leve et godt, sundt og roligt liv.
Det handler om først og fremmest om at skabe tillid og tryghed.
Dernæst skal problemerne bevidstgørelse, så man er klar over, hvad det går ud på.
Først derefter kan angsten behandles, og det er en individuel sag.
Typisk skal den rummes og accepteres, så den i stedet for at være en fjende bliver en ven.
Måske skal der noget chok-traume-terapi til, www.havening.dk.
Til sidst skal der skabes nye vaner og holdninger, så problemerne ikke opstår igen.
Selvfølgelig er det ikke let, for hvis det havde været det, var der ingen, der havde angst.
Men det kan godt lade sig gøre at ændre en dårlig situation til en god – hvis bare man véd, hvordan det skal gøres.