Når det ikke længere er sjovt at gå på arbejde
Det kommer formentlig ikke som nogen overraskelse, at de fleste arbejdende danskere oplever stress eller måske oven i købet angst i løbet af deres dagligdag og liv.
En mindre mængde stress og angst er normalt såvel i hjemmet med familien som på arbejdet, og det er der ikke noget galt i.
Imidlertid er vedvarende, overdreven og irrationel stress og angst, der påvirker hverdagen, ofte tegn på en tilstand, der bør gøres noget ved for at ændre på.
Læs i denne artikel om, hvordan stress påvirker både ledelse og medarbejdere.
Stress og angstlidelser på arbejdspladsen
Brug af receptpligtig medicin er relativt højt i Danmark, mens diagnoser med angst ikke er så højt. Det kan der være mange forskellige årsager til, og en af dem er nok fordi angst ikke er noget, man har så meget lyst til at tale om.
Her er nogle udsagn fra en rundspørge:
- Mange mennesker, der lider af daglig stress og angst, siger, at det forstyrrer deres liv i moderat grad
- En stor del af disse mennesker oplever vedvarende stress eller overdreven angst i deres dagligdag
- Nogle med daglig stress tager receptpligtig medicin for at håndtere deres stress, nervøsitet, følelsesmæssige problemer eller mangel på søvn
- Der er også nogle, der har oplevet angst- eller panikanfald
- Imidlertid er kun nogle få blevet diagnosticeret med en angstlidelse
Stress og angst på arbejdspladsen påvirker livet på arbejdet – og i privatlivet.
Jobstress kan have både faglige og personlige konsekvenser.
Stress på jobbet:
Der, hvor stress og angst oftest påvirker arbejdsindsats og livskvalitet på jobbet, er typisk i forbindelse med:
- Højt forventnings- og præstationsniveau
- I forholdet til kollegaer og kammerater
- I forholdet til overordnede
- Graden af fleksibilitet og selvbestemmelse
- Graden af meningsfyldt arbejde
Stress i fritiden:
Hvis stress findes på arbejdet, kan det også risikere at blive overført til privatlivet.
De fleste mener, at stress på arbejdet påvirker deres personlige forhold, hovedsageligt til deres partner/ægtefælle og børn.
De største faktorer til arbejdsrelateret stress:
- hårde tidsfrister
- kollegiale forhold
- ledelsens personalehåndtering
- håndtering af opståede problemer
- mangel på overblik og en meningsfuld dagligdag
Kvinder og mænd håndterer jobstress forskelligt:
- Kvinder er betydeligt mere tilbøjelige end mænd til at spise mere og tale med familie og venner for at håndtere jobstress og angst.
- Mænd er betydeligt mere tilbøjelige end kvinder til at have hyppigere sex og bruge ulovlige og skadelige stoffer (hash, narkotika) til at håndtere stress og angst på jobbet.
På andre områder er mænd og kvinder mere ens med håndtering af jobstress:
- drikker mere kaffe
- ryger mere
- tager håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin
- drikker mere alkohol
Kort sagt, indtager eksterne bevidsthedsforskydende substanser for at holde den følelsesmæssige smerte ud.
Nogle træner oftere og meget (fitness, løb) eller skærer i sig selv. Begge dele er at påføre sig en ydre smerte, der skal overdøve den indre smerte.
Utryghed
De fleste er ikke trygge ved at drøfte stress eller angst med deres arbejdsgiver eller chef.
Kun relativt få får talt med ledelsen om det.
Grundene kan være frygten for:
- ikke at vide, HVORDAN man taler om følsomme emner som disse
- at deres leder vil tolke det som manglende interesse eller uvilje til at udføre arbejdet
- at blive stemplet som “svage”
- at det vil påvirke deres karriere- og forfremmelses-muligheder
- at det vil blive registreret og arkiveret
- at de bliver til grin eller ikke taget alvorligt
Hjælpen er ikke altid på vej:
Nogle af dem, der taler med deres leder om problemerne, får tilbudt en eller anden form for hjælp, som oftest er en henvisning til et kursus, en psykolog/psykoterapeut, en massør eller lignende.
Kronisk angst som en livsstil?
Alt for mange mennesker er enige i, at “vedvarende stress og/eller overdreven angst er en normal og uundgåelig del af livet”.
Dette gælder især for mænd. Holdningen er imidlertid særdeles ødelæggende på sigt på både det fysiske, psykiske og følelsesmæssige plan.
Nogle mennesker med diagnosticerede angstlidelser ønsker ikke at dele det med deres arbejdsgiver
- Det kan være ønsket om ikke at fremvise en lægeerklæring
- Det kan være, at de ikke mener, at det kommer deres arbejdsgiver ved
- Eller at det ikke er nødvendigt
- Og nogle vil bare ikke
Og nogle mennesker, næsten 100% mænd, ønsker ikke at dele deres bekymringer med deres partner/ægtefælle
Dette er typisk fordi de aldrig har lært, hvordan man gør det.
De har ikke erfaring for at blive mødt og forstået på en måde, som føles trygt for dem.
De er bange for at blive afvist eller latterliggjort – eller at partneren vil forsøge at løse deres problemer for dem, hvilket kan føles overgrebsagtigt, selv om det er gjort i den bedste mening.
Måske opfatter de det også som for meget føle-føle, hvilket ikke føles trygt for dem.
Typisk vil kvinder gerne føle sig forstået og lyttet til, og mænd vil gerne føle sig rost og anerkendt.
Hvis man ikke er klar over, at partneren måske har brug for noget andet, end man selv ønsker sig, kan det gå galt.
Håndteringen af udfordringerne:
Mennesker med angstlidelser og stress-symptomer forsøger at lindre symptomerne på en række forskellige måder, fx
- De tager håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin
- De sover mere
- De spiser mere
- De taler med familie eller venner
- De får en aftale med deres læge eller en coach/terapeut/psykolog
Hvis stress og angst er ved at blive en belastning på arbejdet og i parforholdet, vil det være en god idé så hurtigt som muligt at få gjort noget ved det.
Jo tidligere man i den nedadgående destruktive spiral af angst og depression får startet en forandringsproces, og lettere og hurtigere er det at komme ud af smertehelvedet.