Den rolle angst spiller i forhold til neuroplasticitet og omlægning af neurale veje
Neuroplasticitet giver mulighed for at ændre og omorganisere hjernens neurale netværk, hvilket er relevant i forhold til angst.
Her er nogle måder, hvorpå angst spiller en rolle i neuroplasticitet og omlægning af neurale veje:
- Angst og neurale veje: Tidlige oplevelser med omsorgspersoner former vores følelsesmæssige verden og efterlader varige aftryk på hjernens struktur og funktion, hvilket påvirker, hvordan vi bearbejder følelser, reagerer på stress og forbinder os med andre.
- Neuroplasticitet som en løsning: Neuroplasticitet giver håb for dem, der kæmper med ængstelig tilknytning, da det er hjernens evne til at omorganisere sig selv ved at danne nye neurale forbindelser. Med bevidst indsats kan man ændre de mønstre, der har holdt en fast i angst og usikkerhed.
- Praktiske teknikker: Ved at forstå, hvordan hjernen fungerer, kan man udvikle strategier til at skabe nye, sundere veje, der understøtter trygge og tilfredsstillende forhold. Praktiske teknikker omfatter mindfulness, kognitive adfærdsstrategier og følelsesregulering.
- Amygdala og usikkerhed: Personer med angstlidelser har overdrevne reaktioner på usikkerhed, hvilket involverer områder som amygdala og BNST (bed nucleus of the stria terminalis). BNST ser ud til at håndtere usikkerhed, mens amygdala reagerer på specifikke og visse trusler.
- Overvurdering af trusler: Personer med angstlidelser overvurderer sandsynligheden for negative begivenheder og forventer mere alvorlige konsekvenser, hvilket fører til anticiperende stress.
- Amygdalas rolle: Lateral amygdala (LA) er et centralt sted for plasticitet i forbindelse med farlighed. Plasticitet sker også i sensoriske områder, der sender input til LA, samt i andre områder af amygdala.
- Regulering af amygdala: Den mediale præfrontale cortex (PFCM), især den ventromediale region (PFCVM), spiller en nøglerolle i reguleringen af informationsbehandling i amygdala under udtrykkelsen af forsvarsreaktioner.
- Ekstinktionstræning: Infralimbisk region af PFCVM regulerer ændringer, der finder sted over gentagne gentagelser af den betingede stimulus (CS) i fravær af den ubetingede stimulus (US), hvilket svækker truslen.
- Synaptiske ændringer: Betinget negativ forstærkning producerer neurale ændringer i pathway fra BA til NAcc, og regulering af disse synapser af neuromodulatorer, såsom dopamin, er en vigtig molekylær begivenhed.
- Bearbejdning af usikre trusler: BNST udløses af den kognitive repræsentation af begivenheder, herunder evnen til at forudsige og bekymre sig om begivenheder, som ens fremtidige jeg måtte opleve.
- Amygdalas regulering: To regioner af PFCVM bidrager forskelligt til amygdalas regulering. Prelimbisk region modulerer evnen af en individuel CS-præsentation til at kontrollere amygdala-output for den CS-begivenhed. Infralimbisk region former en ny association (en CS-ingen US-association), der tilsidesætter CS-US-associationen, der er lagret i LA.
- Heling af hjernen: Neuroplasticitet giver mulighed for at hele hjernen ved at omorganisere neurale forbindelser eller remappe hele det neurale netværk. Ved at være opmærksom på de følelser, sansninger og tanker, man ønsker mere af i sit liv, kan man skabe den hjerne, man ønsker.
- Følelsernes rolle: Hjernen bruger forskellige historier til at skabe mening ud fra de fysiske fornemmelser, man føler. En historie kan få en til at føle sig værre, mens en anden kan få en til at føle sig bedre.
- Mindfulness: Mindfulness kan bruges til at bringe opmærksomhed på angst og bekymring.
- Havening: Havening kan dæmpe nervesystemet og opløse angsten i forhold til oplevelsen.
Det var en temmelig teknisk artikel, men det er en af brikkerne i puslespillet.