Freud og Kierkegaard havde forskellige tilgange til at skelne mellem angst og frygt, selvom de begge anerkendte, at de er relaterede følelser.
Her er en uddybning af deres forskellige synspunkter:
Freuds skelnen mellem angst og frygt
- Frygt (Furcht): Ifølge Freud er frygt en følelse, der er rettet mod et specifikt og identificerbart objekt eller en situation. Det vil sige, at der er en klar årsag til frygten, og man kan sætte ord på, hvad man er bange for. Freud relaterer frygt til en umiddelbar trussel, hvor kilden til faren er kendt. Denne type frygt kaldes også for primær angst. Freud anerkender dog, at frygt også kan være en form for angst.
- Angst (Angst): Angst er en mere diffus og objektløs følelse, hvor der ikke er et specifikt objekt, der udløser angsten. Freud beskriver angst som en tilstand af forventning om fare eller forberedelse på fare, selvom kilden til faren er ukendt. Angst er mere orienteret mod en fremtidig potentiel fare og beskrives som en ubestemt frygt. Denne form for angst er også kendt som signalangst. Freud understreger, at angst er “noget følt”, en speciel “karakter af ubehag”.
- Angst som resultat af fortrængning: Freud mente, at angst opstår, når impulser baseret på stressende tanker og minder, især fra barndommen, holdes ude af bevidstheden. Gennem forsvarsmekanismen fortrængning skjules disse impulser i det ubevidste sind. Hvis fortrængningen mislykkes, når de urolige impulser bevidstheden, hvilket resulterer i neurotisk angst.
Kierkegaards skelnen mellem angst og frygt:
- Frygt som respons på konkret objekt: Kierkegaard beskrev frygt som en følelse der har et specifikt objekt, hvilket ligner Freuds definition af Furcht.
- Angst som respons på intetheden: Angst er ifølge Kierkegaard en uobjektiv, fremtidsorienteret frygt. Han så angst som en reaktion på “intetheden” – en fortvivlelse, der opstår fra erkendelsen af, at vi ikke er grundfæstede i verden, og at vores eksistens kun defineres af vores handlinger.
- Angst som en del af frihed: Kierkegaard mente, at angst er en integreret del af menneskets eksistens, der opstår i forbindelse med erkendelsen af vores frihed til at vælge. Angsten er ifølge Kierkegaard en nødvendig del af den menneskelige erfaring, der skal accepteres.
Sammenfatning af forskelle:
- Objektet for følelsen: Freud lægger vægt på, om der er et identificerbart objekt for følelsen. Frygt er rettet mod et specifikt objekt, mens angst er mere diffus og uden et klart objekt.
Kierkegaard skelner også mellem frygt som en følelse rettet mod et bestemt objekt og angst som en respons på intetheden. - Fokus på fortid vs. fremtid: Freud ser angst som ofte relateret til fortrængte impulser fra fortiden, mens Kierkegaard ser angsten som en fremtidsorienteret reaktion på den menneskelige frihed og eksistentielle usikkerhed.
- Patologi vs. eksistentiel tilstand: Freud betragtede angst som et symptom på psykisk konflikt og ubevidste processer, der kan føre til neuroser.
Kierkegaard betragtede angst som en fundamental del af menneskets eksistens, der ikke nødvendigvis er patologisk.
Selvom Freud og Kierkegaard havde forskellige tilgange og fokus, er de begge centrale for forståelsen af angst og frygt.
Freud undersøgte det ubevidste og dets indvirkning på angsten, mens Kierkegaard fokuserede på den eksistentielle betydning af angsten i den menneskelige tilværelse.
Det er vigtigt at nævne, at selvom der er forskelle, kan begreberne overlappe i deres brug.
For eksempel brugte Freud udtrykket “fri-flydende frygt”, hvilket i dag oftere kaldes fri-flydende angst, hvilket viser at de to følelser er tæt forbundne.
Både Freud og Kierkegaard betragtede angst som en form for frygt.