Hvordan man håndterer parforholdsangst
At vedligeholde en relation med et andet menneske kræver en indsats.
Et parforhold kræver en stor indsats.
Hvis man tror, at et godt parforhold kommer lige så let som forelskelsen, kan man risikere at tro grueligt fejl.
Nogle gange kræver det ovenikøbet temmelig hårdt arbejde.
Ethvert forhold, romantisk eller ej, har brug for balance, hvor begge parter lytter til hinandens behov og respekterer hinandens grænser.
Hvis den ene eller begge døjer med angst, er det vigtigt at vise og føle forståelse og respekt, hvilket i øvrigt gælder i ethvert forhold.
Social angst
Angst har forskellige udtryk og kan påvirke relationer på mange måder.
Social angst er karakteriseret ved frygt eller ubehag, der opleves i sociale situationer.
For nogle kan dette være ekstrem generthed eller frygtsom adfærd, efterfulgt af vanskeligheder med at tale og udtrykke sig. For andre kan social angst vise sig i eneboerlignende adfærd, hvor personen undgår venskaber, menneskemængder eller andre mennesker som helhed.
Panikangst kan for eksempel betyde, at planer må aflyses i sidste øjeblik på grund af et panikanfald.
I begyndelsen af parforholdet har angst måske ikke virket problematisk, men det kan den blive med årene.
Ofte er der brug for blandt andet tålmodighed, tillid, tryghed og støtte.
Hvis du selv har angst
En person, der oplever angst, vil have andre følelsesmæssige og fysiske reaktioner end partneren, der er vidne til angst.
Hvis du er partneren, der har angst, skal du have en større forståelse for dine egne ønsker og behov for at få harmoni og tryghed i dit parforhold.
Hvis du ikke er i stand til at identificere dine behov, hvordan vil du så kunne kommunikere disse behov til din partner?
Angst kan gøre effektiv kommunikation vanskelig, men at have et forhold med tryg kommunikation og ærlighed vedrørende dine unikke behov vil gøre det meget lettere for både din partner og for dig.
Måske har du også brug for at arbejde individuelt med dine udfordringer, for at få problemerne løst.
Hvis din partner har angst
At håndtere angst hos sin partner kan være frustrerende.
I vil som oftest ikke opleve verden på samme måde, og de begrænsninger, der er pålagt din partner, som følge af dennes lidelse, kan gøre kommunikation og intimitet vanskelig.
At være i et forhold med en, der har depression og angst, kræver konstant og konsekvent tryg kommunikation med et åbent sind og en overflod af empati.
Mennesker med angst har ikke selv valgt at opleve symptomerne på deres lidelse og kan ikke uden videre fjerne sig fra den frygt og angstfølelse, de oplever.
At tilbyde venlighed og forståelse i lyset af et panikanfald, irrationel frygt eller udbrud af angst er godt i bestræbelserne på at skabe intimitet og tillid i jeres forhold.
En del af at kommunikere effektivt med din angstfyldte partner betyder at kommunikere dine egne behov på en hensigtsmæssig måde.
Hvis din partner for eksempel har social angst, skal du muligvis kommunikere dit behov for fx at tage på udflugter med dine venner uden din partner.
Hvis din partner oplever panikanfald i nye situationer, skal du måske få nye oplevelser på egen hånd eller sammen med venner i stedet for med din partner. Derefter kan du måske fortælle om dine oplevelsen til din partner.
For nogle er disse forslag måske ikke ideelle, men for andre kan det skabe en stærk balance mellem romantiske og venskabelige forhold.
Angst i parforholdet
Angst i sig selv kan være ekstremt ødelæggende og kan få folk til at føle sig fremmedgjort af deres partner.
For at undgå det, kræver det klar, åben og tryg kommunikation, samt en vilje til at arbejde med hinandens behov.
At arbejde sammen med hinanden for at skabe et gensidigt tilfredsstillende forhold kan gøre forholdet endnu bedre og helt fantastisk.
Mennesker med angst har ofte et rigt indre liv. At dele dette kan være givende for begge parter.
Du skal sørge for både at sætte grænser, kommunikere behov og drøfte forventninger.
Grænsesætning kan omfatte at sætte foden ned på en kærlig og bestemt måde.
Behov kan omfatte at være i stand til at kommunikere trygt i længere tid, da mange mennesker med angst oplever frygt for at blive svigtet, efterladt, snydt eller på anden måde ydmyget.
God kommunikation kræver nogle helt bestemte ”spilleregler” og aftalte faste rammer.
En grundig drøftelse af forventninger er vigtigt. Skuffede forventninger kan føre til blandt andet vrede og raseri.
At afstemme forventningerne til forholdet og den rolle, angst spiller, kan afhjælpe noget af stressen og presset.
At bevæge sig fremad
Angst kan skabe kaos i parforhold. Med tålmodighed og vedholdenhed kan et forhold til partneren, der oplever angst, dog være lige så givende og bevægende, som forholdet til ethvert andet menneske.
Det er vigtigt at bruge tid og kræfter på at få god forbindelse til den ængstelige partner.
For at lindre noget af presset og bekymringen vedrørende jeres parforhold, skal du selv afsætte tid til at deltage i aktiviteter, der bringer dig glæde og fornøjelse.
Det vil give dig den energi, du har brug for, når det bliver svært.
Det er muligt at behandle angst, så den bliver håndterbar for personen selv og for partneren.
Angsten vil aldrig helt kunne fjernes, men man kan lære at rumme den, så den ikke ødelægger ens liv og parforhold.