Spring til indhold
Hjem » Angsten og stressens positive kraft

Angsten og stressens positive kraft

På vagt

Ofte har personer, der oplever angst, lært, at kontrol kan dæmpe ubehaget. Derfor er de konstant på vagt.
Men selv om det måske føles som kontrol, er det faktisk det modsatte.

Når du konstant er på vagt, opfører du dig som om, at du er under angreb fra en ydre trussel.
Du bliver ekstremt optaget af at forsvare dig selv, og resultatet kan være endnu mere ophidselse og nervøsitet.

Paradokset

Angst i parforholdetAngsten mindskes ikke, hvis man tilpasser sig denne tilgang.
Det er et paradoks: For at opnå kontrol skal du kunne give slip!
At lære selvregulering og afspænding er en udfordrende proces for enhver, der oplever angst, idet tendensen til konstant vagtsomhed er dybt forankret.

Men fordelene ved at kunne give slip er meget store.
At give slip er en holdningsmæssig, følelsesmæssig og fysiologisk proces.

Giv slip

Her er nogle eksempler på holdningsændring i forbindelse med at give slip:

  • At give slip betyder ikke at holde op med bekymringer. Det betyder derimod, at holde op med at bekymre sig om andre (ting).
  • At give slip er ikke at afskære sig selv, men det er erkendelsen af, at man ikke kan kontrollere andre mennesker.
  • At give slip er ikke at afskrive, men at åbne op for at lære af naturlige konsekvenser.
  • At give slip er at indrømme magtesløshed, hvilket betyder, at man er klar over, at man ikke har kontrol over resultatet. At det er ude af ens hænder.
  • At give slip er ikke at bekymre sig om, men at bekymre sig for.
  • At give slip er ikke at fixe, men at være støttende.
  • At give slip er ikke at fordømme, men at tillade andre at være præcis, som de er. (Er det ikke pragtfuldt, når andre tillader dig at være præcis, som du er? At de respekterer dig, for hvem du er?)
  • At give slip er ikke at være i centrum og arrangere alting, men at lade andre påvirke deres egne beslutninger og resultater.
  • At give slip er ikke at benægte, men at acceptere.
  • At give slip er ikke at være sur, skælde ud eller skændes, men at erkende sine egne fejl og mangler – og rette dem.
  • At give slip er ikke at styre og tilpasse alting til sine egne ønsker og krav, men at tage hver dag som den kommer og at nyde øjeblikket.
  • At give slip er ikke at kritisere nogen, men derimod at forsøge selv at blive, hvad man drømmer om at være.
  • At give slip er ikke at fortryde fortiden, men at vokse og leve for fremtiden.
  • At give slip er at frygte mindre og at elske mere.

Kontrol over sig selv

Det er, hvad det handler om: At give slip for at få kontrol – over sig selv.
Når du gør dette, vil du se en ændring i, hvordan du tilpasser dig angst og stress.
Du vil se en positiv ændring i hele dit liv og alle dine relationer.

Det er naturligvis ikke let, for hvis det havde været kendt og nemt, havde man jo nok gjort det for længst.

Men heldigvis kan det læres.