Spring til indhold
Hjem » Den irrationelle angst

Den irrationelle angst

At være bekymret og angst er medfødt

En vis portion angst er godt. Man skal for eksempel have respekt for trafikken. At have en smule angst når man færdes tæt på hurtigkørende biler er sundt.

Mange mennesker har prøvet at være tæt på en ulykke. Næsten alle voksne danskere kan huske situationer, hvor manglende respekt for trafikken har bragt dem selv eller måske andre i livsfare. Nogle gange går det galt. En af de hyppigste dødsårsager i trafikken udspringer imidlertid af manglende frygt for de farer, der findes på vejene.
Angst

Cykler man på en befærdet vej, er der risiko for livsfare. Alligevel håndterer de fleste mennesker den situation uden nogen former for angst. Der er nogen, der føler sig så trygge, at de kigger koncentreret på deres mobiltelefon samtidig med at de cykler. Eller de hører så høj musik i deres hovedtelefoner, at de ikke har chance for at høre brølet fra en højredrejende lastbil til venstre for dem.

Det er irrationelt

Hvis man derimod cyklede på kanten af en dyb kløft, er man med stor sandsynlighed bange – og særdeles fokuseret og opmærksom.

Risikoen mellem de to situationer er faktisk den samme, men vores tanker og følelser snyder os. Vores hjerne er fra ur-tid programmeret til at frygte store højder (og ild og slanger med mere), men ikke lastbilens hjul. Det er en ret ny opfindelse.

På den anden side går nogen rundt og frygter noget, som aldrig kommer til at ske eller som slet ikke er farligt.

Hvert år dør mellem 5-10 mennesker i en ulykke med hajer, mens mennesker årligt dræber over 100.000.000 hajer. Alligevel er mange mennesker bange for hajer, også i danske farvande, hvor hajer er yderst sjældne.

Vi er bange for det forkerte, og vi er også generelt alt, alt for bange.

Men fordelen ved at være bekymret er, at du forbereder dig godt på katastrofer. Du har i forvejen gennemtænkt forskellige scenarier, og er klar til, hvad der måtte komme. Derfor er det en god ide at holde sig tæt på bekymrede og ængstelige mennesker, hvis man er involveret i for eksempel en skibskatastrofe eller hotelbrand.

Ur-mennesket

At være bekymret og angst er som sagt medfødt. Det er en overlevelsesstrategi, som er nedarvet gennem mange hundredetusinde år. Hvordan vi håndterer det, er forskellen mellem et godt og et ”dårligt” liv.

Forestil dig to urmennesker for mange tusind år siden. Den ene tænkte: ”Sikke en sød missekat!”, og den anden tænkte: ”De sorte og gule striber ser farlige ud. Lad mig komme væk!” Hvem af de to tror du, at vi nedarver fra?

Hjernens frihed

Mennesker er i højere grad end andre dyr herre over deres egen skæbne. Vores hjerne giver os muligheder og frihed, men den forårsager også grublerier og problemer. Vi kan tænke og forestille os ting. Vi har en bevidsthed om tid og rum, om fortiden og fremtiden. Vi kan vælge, og vi kan begå fejl. Vi kan få dårlig samvittighed, der kan forkrøble vores liv. Vi véd rigtigt meget, og vi véd også, at vi kun véd en lille smule.

Behandling af angst

Forskellen mellem kognitiv adfærdsterapi og ACT (eller metakognitiv psykoterapi) er, at i kognitiv adfærdsterapi forsøger man at omstrukturere de negative tankemønstre og forhåndsforventninger, altså den måde, man tænker på. I ACT anser man alle tanker og følelser som være OK, og fokuserer derimod på de positive aspekter og adfærden. Hvad man fokuserer på, vokser i ens bevidsthed. Prøv for eksempel at lade være med at tænke på en elefant.

De to behandlingsformer arbejder med to forskellige måde at forholde sig til sine tanker og følelser på. I ACT lærer man at vælge sin adfærd, så den bliver hensigtsmæssig, samt at kunne rumme det negative og uhensigtsmæssige.

Heldigvis kan angst behandles effektivt, så man kan få et godt liv.