Når skolevægring koster milliarder
Når et barn konsekvent oplever intenst ubehag, der forhindrer det i at deltage i skole eller daginstitution – er det et fænomen, der har store menneskelige omkostninger.
Men som de nylige tal viser, er omkostningerne nu også blevet astronomiske for samfundet. Kommunerne i Danmark betalte sidste år omkring 2,5 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn ikke kunne komme af sted, og som derfor holdt en forælder væk fra arbejdsmarkedet.
Se www.dr.dk/nyheder/indland/udgifterne-er-paa-himmelflugt-kommuner-udbetaler-25-milliarder-til-foraeldre-der
Det er én milliard kroner mere end i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik, som er renset for inflation.
Disse tal understreger nødvendigheden af at forstå angstens mekanismer og de strategier, der rent faktisk kan hjælpe familierne ud af denne lammende situation.
Hvad er kernen i skolevægring?
Når vi taler om angst, taler vi om overlevelse.
Angst har ofte rødder i hændelser, der har potentialet til at skabe traumatisering, hvilket skaber varige spor af minder, følelser og kropslige fornemmelser.
Dette kan føre til stor lidelse, ofte fordi vi er uvidende om den traumatiske oprindelse af ubehaget.
I øjeblikke, hvor følelserne er overvældende, tager de primale, følelsesmæssige dele af hjernen, især amygdala, over.
Hjernen i alarmberedskab
Traumatisering betyder, at selv uvæsentlige detaljer i konteksten (f.eks. skarpt lys i et klasseværelse) kan blive indlejret og frembringe ubehag, uden at den enkelte forstår hvorfor.
For et barn i et mønster af skolevægring betyder det, at hjernen konstant befinder sig i en tilstand af “alarmberedskab”. Dette udløser forsvarsreaktioner, selvom den logiske, voksne del af hjernen ville vælge at handle anderledes.
Undgåelse: En dyr strategi
Et centralt aspekt af angst og fobi er undgåelse. Når børn undgår skolen, fungerer denne undgåelse som et beskyttelsesmiddel, der kortvarigt fjerner den ubehagelige følelsesmæssige tilstand. Men det er en fælde: Forskning viser, at strategier, der fokuserer på at styre og fjerne angst, i virkeligheden nærer angsten og indsnævrer livet.
Hver gang et barn undgår en angstfyldt situation – som at tage i skole – styrkes angsten og gør den stærkere. For at ændre dette mønster skal vi flytte fokus fra at fjerne angsten til at tage meningsfuld handling.
Dette skifte kræver, at vi lærer at:
- Acceptere ubehaget: Gør dig villig til at mærke angst og ubehag uden at kæmpe imod.
- Defusionere tanker: Lær at se tanker som flygtige, rytmiske lyde eller meningsløs støj (f.eks. ved at gentage en negativ tanke, indtil ordene mister deres magt).
- Jordforbindelse gennem åndedræt: Brug enkle teknikker som dyb, langsom vejrtrækning, der beroliger nervesystemet, f.eks. ved at trække vejret ind til 4 og puste ud til 6.
- Fokusere på værdier: Definér, hvad der er dybt vigtigt i livet (f.eks. uddannelse, social kontakt, udvikling), og lad disse værdier styre handlinger frem for angsten.
Vejen frem: Forpligtet handling frem for perfektion
Mange tror, at de skal slippe af med al lidelse, før de kan gøre noget vigtigt, men i så fald får de måske aldrig taget det vigtige skridt.
I skolevægring er målet ikke øjeblikkelig fraværsfrihed, men at skabe et meningsfuldt liv, der også kan indeholde angst.
Aktiv handling, der er styret af ens værdier, er den bedste forudsigelse for et fremtidigt fald i lidelse. Det vigtige er at tage et skridt, uanset hvor lille det er.
Feedback som information
I stedet for at se vanskelige oplevelser som ultimative sandheder om, at barnet er “ødelagt” eller “en fiasko”, kan vi se på dem som data. Hvis du for eksempel modtager feedback fra skolen, kan du forestille dig, at informationen er fysiske genstande, der placeres på et bord mellem dig og den anden person. Det er blot information, der skal overvejes, det definerer dig ikke.
Find dit “godt nok”: Støt barnet i skolevægring
Som forælder er det afgørende at huske, at selv de øjeblikke, hvor du ikke “gør det helt rigtigt”, er det, hvor dit barn vokser og udvikler evnen til at klare de uundgåelige udfordringer, det vil møde senere.
Forældre er ikke nødt til at være perfekte. Det handler om at være “god nok”.
Når du som forælder er i stand til at håndtere dit eget ubehag (som for eksempel skyld eller skam) og handle ud fra dine værdier, kan du skabe et miljø, hvor dit barn kan lære robusthed.
Hvis du er fanget i bekymringer (f.eks. “Jeg er en frygtelig forælder”), kan du prøve at gentage sætningen igen og igen, indtil ordene bliver til meningsløs støj. Du kan derefter spørge dig selv: “Vil jeg lade disse lyde diktere, hvordan jeg lever mit liv?”.
Det er en sej og modig rejse at møde sin amygdala (hjernens kamp- og overlevelses-område) med et håndtryk eller endda et kram. Det kræver styrke at se indad og opbygge et bevidst forhold til kroppen og dens visdom. Når vi stopper med at undgå ubehag, er vi i stand til at bevæge os mod det, der betyder noget for os. Dette gælder for både forældre og børn, der kæmper med skolevægring.
Tag handling i dag
Du er mere end din angst, og dit liv er for vigtigt til at blive indsnævret af undgåelse.
Hvis du og din familie kæmper med skolevægring, vent ikke på, at lidelsen forsvinder af sig selv.
Jeg opfordrer dig til at tage et lille, men forpligtet skridt i dag mod dine værdier.
Overvej professionel støtte, der kan guide dig i at bruge accept og handling til at opbygge robusthed og genvinde et meningsfuldt liv.
Vedrørende skolevægring se også:
www.ikkemereangst.dk/artikler/havening/saadan-bryder-du-moenstret-af-skolevaegring-med-havening/
www.ikkemereangst.dk/artikler/havening/stop-morgenens-angst-og-skolevaegring-med-havening/
Skolevægring, angst, undgåelse, værdier, forpligtet handling, amygdala